Kat hund børn det hele spiller en rolle

Alt for mange oplever at spendere en masse penge på en grøn sofa, de har valgt alene ud fra farven uden at gøre sig andre overvejelser og vil sidde få måneder efter og ærgre sig over at læderstoffet er gennemhullet af kattens klør eller det hvide stof allerede er belagt med samtlige brune pletter fra børn, der har siddet med chokoladekiks. Det er superærgerligt for det er sjældent, at man lige støver en perfekt og endda billig sofa op, når man har brug for den.

Skriver du dig, de ovenstående overvejelser bag øret, er du nu godt klædt på til at vælge den helt rigtige succes-sofa, som du vil få glæde af mange år frem i tiden også.

I mange hjem står der en sofa og når man som barn ser en sofa, tænker man muligvis ikke over, hvor mange overvejelser, der leder til det valg, der skal afgøre den helt rigtige sofa til hjemmet, men når man for første gang står med indretningen af eget hjem, er der ikke længere nogen tvivl om at en sofa ikke bare er en sofa.

Der er sofaer i alverdens afskygninger og det er der god grund til. En sofa, der passer godt ind i en drengehybel, vil ret sikkert ikke passe godt ind i kernefamiliens hjem med mor, far og et par børn. Mange ting vil spille en afgørende faktor for, hvad der vil fungere bedst i de forskellige hjem. Der kan være en begrænset plads til sofaen, der skal tages hensyn til, det kan være, at det vil fungere bedst med overflader, der er til at rengøre eller på anden måde vaske ren og sådan kan det fortsættes. Derfor vil vi her sætte fokus på, hvad der er godt at overveje i forhold til valg af den næste sofa.

Hvad kan din stue rumme for en sofa?

Det er som regel i en stue, at man ønsker at placere sofaen og det er her vigtigt at have med i overvejelserne, hvad der overhovedet kan lade sig gøre. Et rum kan være let at indrette, men du kan også opleve, at det er lidt mere besværligt, fordi du på en eller anden måde bliver begrænset i, hvad der kan lade sig gøre. Det der som regel begrænser i første omgang, er længden på dine vægge og dermed pladsen til en lang sofa. Er der f.eks. 2 meter væg, vil en sofa der er længere end de 2 meter slet ikke kunne fungere. I stedet for at se det som din begrænsning, så se det som en hjælp til at sortere i, hvilke sofaer, der er mulige, for du skal snart begive dig ind i en jungle af muligheder.

Din stue kan udover langsidernes begrænsninger også sætte en tvangssortering i gang, hvis der er lave skråvægge. Med lave skråvægge vil det ikke være muligt at vælge de mere højryggede sofaer og sofagrupper, og du skal derfor bevæge dig over i et valg, der minder mere om det, vi forbinder med en vaskeægte flyder i stedet for de lidt mere fine og høje møbler.