Dette udstyr er vigtigst pa arbejdet
På nogle arbejdspladser er det næsten nok bare at huske dig selv, når du møder ind om morgenen, og så er du egentlig ret godt kørende. Men det kommer helt naturligt an på, hvilket erhverv du arbejder inden for, for på nogle arbejdspladser kræver det altså en hel del enten medbragt eller tilstedeværende udstyr, hvis du skal kunne lykkes med dit arbejde. I denne guide kan du få nogle tips til, hvilket udstyr der kan være nødvendigt på lidt forskellige arbejdspladser.
Det tekniske udstyr er nødvendigt de fleste steder
På stort set alle arbejdspladser foregår en del af arbejdet på computer eller anden teknologisk løsning, og derfor er teknologien selvsagt uundværlig. Mange steder betyder det altså også, at der er sørget for alt det, du skal bruge, og at din computer står klar på din arbejdsplads, når du kommer.
Sådan er det dog ikke alle steder, og det er vigtigt lige at være opmærksom på det. Er der krav til, at du f.eks. selv har computer med, er det af stor betydning at holde styr på det.
Specielt tøj til forskellige erhverv
Arbejder du på et kontor eller på en anden ”ordinær” arbejdsplads, er der nok ikke de store krav til dit tøj, andet end at du måske ikke skal møde op i nattøj. Men på andre arbejdspladser er der grundet opgaverne nogle krav til det tøj, du har på.
Det kan f.eks. have noget at gøre med sikkerheden, hvis du arbejder med byggeprojekter, eller arbejder et sted, hvor du har høj risiko for at blive udsat for store mængder af farlig stråling.
Et andet eksempel er arbejdspladser, hvor det er et krav at have en arbejdskittel eller lignende specialiseret udstyr på. Det er ofte opgaver, der har med forskning at gøre eller arbejdsopgaver som sygeplejerske, læge og laborant.