De 5 mest holdbare gulvtyper

Leder du efter en god og holdbar gulvtype til dit hjem? Så er du landet det rette sted. Vi har nemlig fundet 5 gulvtyper frem, som alle kan prale af god holdbarhed. Læs med her og find dit nye gulv til dit hjem.

Betongulv

Betongulvet er uden tvivl den mest holdbare gulvtype på markedet, og det har en meget slidstærk og ensartet overflade. Der er ingen irriterende fuger, der kan gøre det svært at gøre rent og ende med at ødelægge gulvet, og det er godt til temperaturregulering. Det kan også holdes pænt ved at investere i en omgang betonslibning, men det kan du også selv stå for, dog med det rette udstyr.

Trægulv

Trægulve hører ikke til blandt de mest slidstærke gulve og kræver en hel del pleje, hvis du gerne vil bibeholde et smukt gulv. Gulvtypen hører dog alligevel til på listen over de mest holdbare gulve, da det er den eneste gulvtype, der kan afslibes og gives en ny overfladebehandling og på den måde få helt nyt liv. Det er lige netop denne egenskab, der gør, at trægulve ofte har meget lange garantier. Hvor ofte gulvet kan afslibes afhænger dog af, hvor tykt et slidlag gulvet har. Jo tykkere det er, jo flere gange vil gulvet kunne slibes. Det bedste trægulv er af den grund et massivt trægulv.

Klinker

Kliniker hører uden tvivl til blandt de mest slidstærke gulve, men der byder også på mange andre fordele. Det er bl.a. også kendt for at være nemt at rengøre og pleje, så et klinkegulv kan holde i mange år. Klinkegulve bliver ofte skiftet fordi moden har ændret sig eller fordi man har lyst til noget nyt, og ikke fordi gulvet rent faktisk er nedslidt og grimt. Der er dog nogle klinker, der ikke holder sig pæne lige så længe som andre. Det er f.eks. hvis du vælger blankpolerede klinker, som kan miste din glans med tiden.

Epoxygulv

Epoxygulvet er et meget populært gulv i industrien, og det er primært på grund af dens modstandsdygtighed og lange holdbarhed. Det er modstandsdygtigt over for næsten alle former for materialer, herunder olie, benzin, blegemidler og andre kemikalier og er både varme- og vandtæt. Faktisk er beton det eneste, der kan hamle op med epoxygulv i forhold til holdbarhed, og et betonunderlag vil kun gøre epoxygulvet mere holdbart. Det betyder dog ikke, at det ser industrielt ud. Det kan skræddersyes i farve og mønster helt ned til mindste detalje, så du kan tilpasse gulvet til rummet.

Vinylgulv med kliksystem

Klikvinyler er en forholdsvis ny gulvtype på markedet, og den er på grund af sin særlig opbygning både mere slidstærkt og mere praktisk end klassisk rullevinyl. Gulvet skal nemlig ikke fuldlimes til gulvet. Det er også en god gangkomfort og bidrager til en god akustik i et rum. Moderne teknik gør også, at gulvene ikke bare ser ud som den ægte vare, men endda har en overfladestrukturer, der faktisk føles som træ eller klinke.