3 ting du far brug for pa din næste campingtur
Mange danskere tager hvert år afsted på camping. Nogle tager endda afsted flere gange årligt. Det er en ferieform, der er forbundet med afslapning, hygge og ikke mindst frihed til at gøre lige netop det, man har lyst til. Kunne du godt tænke dig at arrangere en campingtur? Så får du i hvert fald brug for følgende udstyr.
Et rummeligt telt
Der er ingen grund til at gå på kompromis med størrelsen af teltet. For manges vedkommende benyttes teltet også som et opholdssted, hvorfor det er rart med lidt albuerum. Vælger du et telt, der er alt for småt og kompakt, vil du formegentlig blot ende med at ærgre dig gevaldigt over valget. Vil du gerne kunne spise ude og nyde vejret, når det viser sig fra sin gode side? Så kan du med fordel investere i et fortelt.
En lommelygte
Der er som regel ikke meget lys på campingpladser og overnatningssteder. Derfor gør du klogt i at medbringe en lommelygte på din næste campingtur. En lommelygte er uundværlig, når du skal finde vej til toilettet midt om natten, eller får lyst til en aftentur i måneskinnet. Når du køber en lommelygte til campingbrug, så kig gerne efter følgende egenskaber:
Den skal lyse godt.
Den skal kunne holde til al slags vind og vejr.
Den skal være holdbar og af god kvalitet.
Et feltkøkken
Er din plan at lave mad i naturen, så får du brug for et ordentligt feltkøkken til formålet. Feltkøkkener, også kaldet stormkøkkener, er særligt velegnet til madlavning i det fri. De er holdbare, kan holde til det danske vejr og aldeles praktiske. I et feltkøkken får du alt i én samlet pakke lige fra gas til opvarmning, gryder, pander og så videre. Det rette udstyr gør madlavning i naturen let og ligetil – næsten ligesom når du laver mad derhjemme.